Problemet med plastforurening i havet har været bredt bekymret af medierne og offentligheden i de sidste to år. Men data viser, at omkring 80% af alt plastaffald, der findes i havet, kommer fra land. Plastforurening har en meget skadelig virkning på både de marine og landlige miljøer.
Jorden plaget af plastforurening
Den udbredte anvendelse af plast og det lineære forbrugsmønster af "produktionsanvendelse-bortskaffelse" bringer global forurening og intensiveres.
Ifølge statistikker sælges 1 million plastflasker hvert minut i verden, og 91% af dem genanvendes ikke. Siden opfindelsen af plast har mennesker produceret ca. 8,3 milliarder ton plast, hvoraf 6,3 milliarder ton er blevet omdannet til plastaffald, vilkårligt kasseret i det naturlige miljø eller med andet affald til deponeringsanlægget. Hvis vi fortsætter med at producere og forbruge plast i den aktuelle hastighed uden korrekt genanvendelse, vil der inden 2050 være 12 milliarder ton plast på deponeringsanlægget. Dette bringer ikke kun stor skade på miljøet, men også et stort spild af petroleumsressourcer, der kunne genanvendes.
Plastaffald bringer økosystemer og menneskers sundhed i fare
Nedbrydning af plast tager omkring 1000 år, og når det går i stykker, frigiver det giftige stoffer til jord og vand. Forskere fra Leibniz Institute of Freshwater Ecology and Inland Fisheries (IGB) advarer om, at når disse giftige stoffer kommer ind i jord- og ferskvandsvand, vil de have langtidsvirkninger på økosystemerne. Undersøgelsen estimerer, at plast kan opdeles i mikroplastpartikler på mindre end 5 mm; overfladen af disse mikroplastiske partikler bærer patogene mikroorganismer, der påvirker jordhelse og økologisk regulering og i sidste ende har en skadelig effekt på vores økosystem. Derudover kan nano-plast, der er mindre end mikroplast, passere gennem og endda ændre cellebarrieren hos dyr, hvilket påvirker cellemembraner såsom blod-hjerne-barrieren og derefter forårsage biokemiske reaktioner, som alle ændrer organismer og vores økosystem.
Ud over at ødelægge det jordiske økosystem har plastforurening en dybtgående indvirkning på dyrelivet på land. * Nyere undersøgelser har vist, at plastaffald også kan påvirke dyrenes vækst og succesens reproduktionsgrad. Dette skyldes den hormonelle forstyrrelse forårsaget af kemikalier frigivet ved plastisk nedbrydning. En rapport fra London Zoological Society bemærkede, at forstyrrelse af endokrine kemikalier (EDC'er) kan fratage vilde dyr deres evne til at reproducere.
Derudover kan nedbrydning af plast på deponier medføre, at hormonforstyrrende kemikalier lækker ud i miljøet, også fra moderen til det nyfødte gennem modermælken, fordi det ophobes i de fedtkirtler, der producerer modermælken.
Uanset om det er land eller havdyr, er det utvivlsomt, at de alle direkte er påvirket af kasseret plast. Og denne påvirkning * vil til sidst påvirke den menneskelige fødekæde. Effekterne af affaldsplast på nedbrydningen af giftige stoffer, der kommer ind i jorden og ferskvand, er langvarige og katastrofale. Derfor har bortskaffelse af kasseret plastaffald nået et presserende punkt.
Beskyttelse af det økologiske miljø med en bæredygtig cirkulær økonomimodel
Plastprodukterne kan være bløde og fleksible, have stor styrke og sejhed span, god holdbarhed, let behandling, lav pris og praktisk brug, hvilket giver industriel produktion og folks liv stor bekvemmelighed. Det er hverken nødvendigt eller fuldstændigt forbudt brug af plastprodukter. Virkeligheden, * Den gennemførlige vej ud er at omdanne den eksisterende lineære økonomimodel af "produktion, brug og bortskaffelse" til en "cirkulær økonomimodel", der kan imødekomme efterspørgslen efter plast i dagliglivsproduktionen og sikre det menneskelige og miljøet. bæredygtig udvikling.
Det internationale samfund opfordrer til oprettelse af en cirkulær økonomi, forbedring af genanvendelse og genanvendelse af forskellige materialer, forbedring af genvindingsgraden, og cirkulær økonomimodel af plastprodukter er også et vigtigt aspekt. For ikke længe siden vedtog Europa-Parlamentet et lovforslag, i 2021 vil det være et totalforbud mod engangsplastik, herunder engangsservise, engangsplastplader og bomuldspinde af plast; i 2025 skal plastemballage indeholde mindst 25% genanvendte ingredienser; i 2030 genanvendes al plastemballage i EU-landene.