EU's foreslåede begrænsning af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er gået ind i sin sidste høringsfase, hvor Det Europæiske Kemikalieagenturs udvalg for samfundsøkonomisk-økonomisk analyse vurderer de økonomiske og sociale konsekvenser af et potentielt generelt forbud.
ECHA's Risk Assessment Committee vedtog sin endelige udtalelse den 2. marts 2026 og konkluderede, at PFAS udgør "stigende risici for menneskers sundhed og miljøet." Udvalget bemærkede, at disse stoffer er meget persistente, forbliver i miljøet i lange perioder, rejser lange afstande og forurener grundvand og jord, mens nogle forårsager alvorlige sundhedsproblemer, herunder kræft og reproduktionsskader. Den Socio-Økonomiske Analysekomité godkendte et udkast til udtalelse den 10. marts 2026, der støttede en bred begrænsning, mens den understregede behovet for specifikke undtagelser, hvor der ikke findes levedygtige alternativer.
European Sealing Association har opfordret til en "horisontal, told--baseret udelukkelse" for fluorpolymerer og perfluorelastomerer, der anvendes i tætningsapplikationer. Sammenslutningen hævder, at disse højtydende materialer er afgørende for at forhindre flygtige emissioner i den petrokemiske industri, halvlederindustrien og den medicinske industri. Forseglingssektoren bidrager med ca. EUR 20 milliarder i output og 54.900 fuldtidsjob, og producenterne har vist, at substitution er teknisk umuligt for mange kritiske applikationer.
En rapport fra Europa-Parlamentets udvalg anslår, at et fuldstændigt PFAS-forbud kan koste EU's økonomi 562,8 milliarder euro i det første år og påvirke 39.000 virksomheder og 2,9 millioner ansatte. Rapporten anbefaler tids-ubegrænsede undtagelser for kritiske sektorer, herunder rumfart, halvledere og forsvar. Endelige udtalelser fra ECHA-udvalgene forventes ved udgangen af 2026, hvorefter Europa-Kommissionen vil udarbejde et lovforslag til afstemning i medlemslandene.